UNDRINGSMAIL NO. 04.2011

Eller handler det om at almindelig tale normalt er takseret, betalt, afregnet og beskattet - eller blot beregnende. KAN vi overhovedet tale frit?

Vi taler igen om det denne morgen, min datter og jeg, når jeg følger hende til skole. Forbi reklamesøjlerne der invaderer vores privatsfære, når vi bevæger os fra A til B, i det offentlige rum. Lige nu er det tilbuddet om "5 timers fri tale" der fylder i gadebilledet.  

Barnet afleveres og jeg bevæger mig videre udi dagen, men mine tanker bliver ved at kredse om "De 5 Timers Frie Tale". 

Kommunikation er vel altid med bagtanker. Vi vil noget med vores tale. Nogen taler før de tænker. Andre tænker slet ikke, de taler bare, om de så skal betale eller ej. Tænk hvis man skulle betale for sin tale. Måske nogle ville betænke sig, inden de invaderede det offentlige og private rum med ytringer af mere ligegyldig karakter. Spørgsmålet er om vi ville miste noget eller få noget foræret? Det er sikkert at vi ville få mere tid til vores egen tanke, men måske mindre indblik i modpartens tanke.

Tale kan virkelig være guld. Berigende, løsende, inspirerende, overraskende, morsomt. Tale kan gøre livet værd at leve. Men tale kan også være ødelæggende, ligegyldigt, kedeligt, provokerende og ligefrem dræbende. Som eksperiment, kan du tænke på en, du holder virkelig meget af, og alligevel er jeg sikker på at du i dit stille sind kan formulere en lille infam sætning på 5-6 ord, som du ved, at hvis du siger det til vedkommende, så er jeres forhold og venskab forbi, fra det sekund du har fået det sagt. Det ved du. Du behøver ikke engang at prøve det. Og betænkt dig, for konsekvensen er uoprettelig.

Og nu kommer jeg slet ikke ind på ytringsfrihed i større udenrigspolitisk perspektiv. Det er en helt anden historie. Men jeg taler her om det vi i den lille skala går og får sagt til hinanden i hverdagen. Også Jer der rent fysik er fraværende, men via medier, de trykte og digitale, får formidlet ud til os andre.

For mig kan "fri tale" ske der hvor jeg føler mig fokuseret. Hvor jeg har ro til at kunne tænke undervejs i samtalen. Men fri tale kan også være der hvor jeg presses ud i en spontanitet og på falderebbet, finder ord som kommer ud uden filter, på godt og ondt.

Jeg er tror at det er i disse mentale rum og fora hvor vi udvikler vores tankebaner. Vi bevæger os ud i nye cirkler af viden og indsigter. Jeg tror at talen tildels har en ventil-effekt men også er udviklende for vores personligheder og vores mentale formåen. Talen inviterer til interaktion mennesker imellem. Talen er kontaktskabende på mange planer. Man kan aflevere et afmålt "g´dag" på sin søndagstur. Eller man kan åbne op for hele pakken, mellem 02 og 05, over 2 flasker rødvin i stearinlysets skær og blive så tæt så tæt, at man aldrig helt kan skilles igen. Man kan cementerer en forening af sjæle, med sin tale.

Jeg har et par stykker som jeg mødes med i ny og næ. Så sidder vi evt på cafe eller privat og lytter til hinanden. Selvfølgelig må man forholde sig og kommentere på den andens ytring, men ud fra en åben lytning. Når jeg sidder der i "den varme stol", med en seriøs lytter, så føler jeg, at jeg har mulighed for "fri tale". Bevidstheden om at der ikke kommer afbrydelser, fordrer et flow hele vejen ind til den rigtig mig! Og en usagt aftale er også, at man ikke hænges op på det man får sagt. Det er fantastisk.

I moderne tid, er det mange sammenhænge, sociale og faglige hvor vi mødes for at få afklaret emner, eller udvidet vores kendskab til hinandens verdener. Vi mødes som opgavegivere og opgaveløsere, og vi taler, og vi lytter. Og vi kommenterer og får indsigt i hinandens virkelighed.

Vi er i dialog. I sådanne tilfælde vil der være usagte regelsæt, i forhold til hvem det tager ordet. Hvem der har mest taletid. Hvem har indkaldt/inviteret hvem. Hvem har den primære serv, som må fylde den dag. Det kan være sat i system, eller det kan være tilfældigeheder der afgører hvordan samtalen, dialogen, mødet, udarter sig. Jeg har oplevet møder på 10 min hvor alt har løst sig. Og så har jeg oplevet marathon møder på 4 timer, hvor man i sidste ende er lige vidt, eller måske ovenikøbet endnu mere forvirret. Der har ikke været en dagsorden eller en mødeleder der formåede at få styret sceancen sikkert igennem og tydeligt stukket reglerne ud, samlet op og konkluderet. Mødet har simpelthen ikke været forberedt. Det har ikke været klart hvad formålet var.

Måske er konklusionen at "fri tale" kræver nogle sociale aftaler og rammer. Noget forventningsafstemning fra situation til situation og det tror jeg tror langt hen ad vejen vi gør automatisk. 

For selvfølgelig tilpasser vi vores tale målgruppen. Hvilken jargon vi kaster os ud i, afhænger da af hvem vi er sammen med. Og ja, der er ting vi siger til veninderne og ikke til vores chef, en journalist eller bankrådgiveren. 

Så måske man ikke skal opfatte "5 timers fri tale" som retten til at skælde ud og genere andre uden filter, i frihedens navn. Men vi kan da godt være enige om at det i teorien lyder fristende, bare for at se effekten. Der er eksperter der anbefaler at man skriver breve til hinanden og får talt sig tom og afleveret alt det grimme, men så er pointen bare at man ikke sender brevene, men pænt putter dem ned i skuffen. For de fleste moderne teorier omkring os mennesker indenfor psykologien, går på at det er hos os selv aben ligger, når vi stødes eller såres over andres opførsel.

Det er hvad jeg mener om den sag. Lige nu ihvertfald. For måske jeg får talt mig til en større og dybere indsigt omkring emnet med alderen, der gør at jeg ser det hele fra en ny vinkel.

Lyt og tal frit, og gør det med hjertet. Og det behøver du ikke engang et mobil abonnement for at gøre!

Hør mere om "RELEVANT FORMIDLING" på 100 X BEDRE DESIGNSKOLEANSØGER.

Abelone Varming MDD

abelone@punktumdesign.dk