Design Undring newsletter

Okay - så havde jeg lige følelsen igen. Jeg havde bevæget mig ud i naturen, i den svenske skov for at være mere eksakt. Moset lyste, fyrtræerne stod ranke og svajede let i brisen. Der var vindstille i skovbunden og jeg gik der med min vældig gule gummistøvler. Helt alene og dog kunne jeg se spor fra det dyreliv der var på hjemmebane her, men som var fraværende nu. Jeg var på fremmed grund og havde alligevel aldrig følt mig så hjemme. Da kom den til mig. “LIVET ER GODT”. Følelsen, tanken, overbevisningen. Et sus af velvære og genkendelse af meningen med livet. En ro. En energi.

Og hvad sker der så - 1 minut efter kommer min indre dommer og sætter mig på plads med “ Hvilken kliche”. Jeg går videre, begynder at funderer over hverdagen og sproget og alt det vi mennesker elsker at bruge vores vågne timer på. Jeg ænser herefter hverken mos eller svamp, dyrespor eller vandpytter. Og så er det jeg spørger, hvad er der egentlig galt med klicheer? Hvorfor hader vi dem? Hvis sætninger og ordsprog gentages igen og igen og giver mening, så er det vel fordi der er noget sandhed i dem. Og alligevel er mange af dem vrøvl og gammelt sludder. Men de helt enkle, dem der er en del af vores sproglige DNA, kan de ikke egentlig stadig noget. Trods gentagelsen. Måske ovenikøber netop på grund af gentagelserne. Oplader det ligefrem ordenen eller dræner det dem?

Jeg havde en oplevelse for en del år siden hvor jeg i en virkelig tragisk situation skulle sige farvel til en døende mand. Han lå og var uden bevidsthed, men hospitalet sygepersonale havde varsel os om at det nu kun drejede sig om timer, måske minutter inden han ville sove ind og jeg fik en stund alene i rummet hvor jeg kunne tage afsked. Og hvad sagde jeg? “TAK FOR ALT”. De tre ord. Verdens største kliche. Det står på alle gravsten og i alle dødsannoncer. Men det føltes på en eller anden måde bare så rigtigt. Det var det jeg ville sige. Jeg følte hvert ord og sætningens samlede betydning. TAK. FOR. ALT. Det var det jeg ville. Takke for alt det den person havde betydet og skænket og været for mig og for en masse andre mennesker. Klicheen levede lige der fuldstændigt. Var unik og vital, for det kom fra hjertet. Og efterfølgende ser jeg på de tre ord på en ny måde. På kirkegården og i dødsannoncerne. Og jeg tænker de ord er ikke for mig at mærke. Det handler om dem der skrev dem og dem de siges til, hvorvidt modtager så er i stand til at modtage dem eller ej.

En helt anden snak er så om vi måske skulle sige lidt mere af alt det vi har på hjerte imens vi endnu er her til at modtage. Har desværre været til en del begravelser i år og har hver gang tænkt, tænk engang hvis den døde havde kunne opleve alt det her. Den kærlighed og omsorg, længsel og menneskelighed. Men nogengange skal døden nok til for at vi kan finde ind til det inderste. Vi skal miste for at vi kan se hvad vi havde.

Det onde kan blive det gode og de gode nogengange det onde.

Og hvad er der så lige i vejen med “VARM LUFT”? Sælgere og konsulenter beskyldes tit for at være fulde af varm luft - i negativ forstand. Undskyld mig, men jeg elsker varm luft. En let brise på stranden i Barcelonetta. Hårtørrerens lune ånde der varmer huden. Bilens varmeanlæg en kold morgen. Varmluftsovnen bølger af varme når brødet tages ud. Måske er det fordi jeg er nordbo, men varm luft er for mig, i den rette kontekst - lykken.

Og hvorfor må man ikke kravle over hvor gærdet er lavest? Hvem er det der dikterer at man absolut skal passere gærdet hvor man er sikker på at rive sine bukser og forstrække en lår muskel, når man ubesværet og elegant kan kommer over hvor det er lavt og tilgængeligt. Over på den anden side, hvor græsset måske er grønnere. Ja ja. men ude godt hjemme bedst. Og hvem kommer først til mølle.

Jeg elsker og hader de ordsprog der med få ord fortæller os så meget. Det giver os en samhørighed. Men jeg kvæles også i de samtaler hvor det er alt hvad der er. Den ene floskel efter den andet, hvor man efter en “samtale” på en halv time tænker HVEM ER DU?.

Et kulørt sprog i tale og på skrift fornyer os og vores relationer. Måske LOL og OMG bliver fremtidens ordsprog. Oplysende for nogen og ekskluderende volapyk for andre. Et generationsspørgsmål?

I don’t care. Bare det er et spørgsmål. Spørgsmål gør os alle klogere. Både spørger og svarer. Hvis vi tænker før vi taler og ikke kun lytter med et halvt øre. Hvis tale er sølv og tavshed er guld, og intet nyt under solen. Ja, så siger jeg bare tak for kaffe og finder mig en anden kupé, der hverken er en stillekupe eller et iphone eldorado, men en hvor man måske kan tale lidt med sine medpassagerer og lære noget nyt og se verden fra en ny vinkel.

Godt eller skidt?

Måske bare i live, og ja, jeg mener stadig livet er godt. Også udenfor den svenske skov, lige midt i hverdagen hvor jeg tænker at jeg måske vil have lidt mere fokus på at takke for alt, også før det er for sent.

NYD LIVET!

“...enormt bekræftende... flytter én fra ensomhed til fællesskab.”

“Formidabelt og givende navlepilleri. Jeg fik støtte til at stå superskarpt med mig selv og min virksomhed”

Er du bange for, om du kan overleve som selvstændig? Bliver du drænet af dit arbejde? Føler du dig ensom som selvstændig? Har du egentlig de kunder og de opgaver, du drømmer om? Trænger du til at se på dig selv som designer med nye erkendelser? Gør du det, du er bedst til?

Boost dig selv og få støtte til dig og din virksomhed på en realistisk og målrettet måde.

Forstå, hvordan du tackler faglige blokeringer, angst og modstand.

Få hjælp til at opdage dit netværk på ny og lær at bruge det. 

Bliv realistisk med dig selv, uanset om du skal genopfinde dig i dit job eller finde nye veje.

Find ind til det, du er god til, og brug det bedre.

Arbejd med dig selv som selvstændig designer - og som menneske.

Du får mulighed for at tage dine aktuelle temaer op. Du kommer til at arbejde med din dagligdag og din virkelighed. Workshoppen veksler mellem oplæg, teori og øvelser. Vi sætter processer i gang, så du går fra workshoppen med indsigter, der bringer dig videre i din personlige udvikling mod større faglig tilfredshed.

Workshoppen henvender sig til selvstændige designere eller designere, der overvejer at blive selvstændige. For at alle kan føle sig trygge og velkomne, arbejder vi fortroligt under tavshedspligt. Vi skaber et trygt rum, så udvikling og afklaring kan ske.

Bonus! Alliér dig med ligesindede, der ved, hvad du dealer med, og som har deres unikke tilgang til situationerne. Brug hinanden og lær af hinanden.

Vi er erfarne selvstændige og kender udmærket til de udfordringer og det hårde arbejde, det kræver. Vi ved, hvor vigtig støtte og sparring er, og hvor afhængige vi er af vores netværk. Vi har gjort det til vores mission at bruge vores faglige viden og erfaringer til at støtte dig til at nå dine mål.

Efter to intense dage er du klædt på til, med enkle håndgribelige redskaber, at nærme dig dit mål som holdbar autentisk designer.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Efter din tilmelding, vil du modtage et forberedelsesskema, som du skal udfylde og returnere til os senest 16. marts

Vi glæder os til at møde dig!

-

Abelone Varming mDD

Grafisk designer, formidler,

foredragsholder og underviser.

Partner i punktumdesign.dk +

selvstændig i Designundring.dk.

http://www.designundring.dk
http://www.punktumdesign.dk

+

Line Münster-Swendsen

Organisk psykoterapeut og musiker.

Egen praksis, underviser, kursusholder, personale- og ledelsessupervisor og optrædende kunstner.

Se mere på www.line-munster-swendsen.dk / www.psykenogkroppen.dk

Tid:

Fredag den 28. marts 9-17

Lørdag den 29. marts  9-16

Sted:

Statens Værksteder for Kunst,

Gammel Dok Pakhus,

Strandgade 27 B,

1401 København K

Tilmeldingsfrist:

Senest 1. marts 2014 til

Line@line-munster-swendsen.dk.

Tilmelding er bindende.

Alle er velkomne.

2 dages workshop, særpris: 2600,-

(Normal pris udenfor Danske Designere 3.500,-)

Arrangementet er inklusiv

Let frokost, snacks, te og kaffe.

Beløbet indbetales på konto nr. 7268 1076377 senest 1. marts 2014.

Angiv dit navn samt ”workshop”.

Max. deltagerantal: 12

Jeg er en UNDRER. Jeg har ikke svaret eller løsningen klar, men det holder mig ikke tilbage fra at stille spørgsmålene. Og så alligevel. Jeg tror ét af svarene er at vi som designere skal åbne øjne og sind, og forelske os i faglig dualisme.

Arbejder vi med at udvikle kaffekander, vil vi helt sikkert forny os og vores fag, ved f.eks at skele til en gammeldags cykelpumpe.

Jeg træf forleden en reflekterende kvinde, der fortalte mig en gribende tankevækkende historie, der har fæstnet sig i min bevidsthed. Den fik mig til at tænke videre, og det er netop det, de gode historier kan.

Historien kom fra en voksen kvinde i sin bedste alder: Hun havde en særlig svaghed for store kopper te, med masser af mælk. Det var noget der betød meget for hende. Hun drak te flere gange dagligt - litervis hvis man gjorde regnskab. Det havde jeg nu ikke indtryk af at hun gjorde, den type var hun slet ikke.

Hun fortalte at hun havde haft sin tidlige skolegang i Botswana, eftersom hendes forældre havde været udstationeret der. Hun havde for nylig fået mulighed for at genbesøge skolen. Det havde været en stor oplevelse. Blandt andet oplevede hun på dette besøg et særligt ritual, der opstod flere gange dagligt. En stor udendørs klokke ringede, hvorefter alle skolens uniformsklædte elever samlede sig i gården og fik serveret store kopper varm te med masser af sødlig mælk.

Hun indså pludselig sammenhængen og ophavet til sit eget forhold til store kopper te med mælk. Indså at den trang, rutine og det behov, var etableret næste umærkeligt i hende i en alder af bare 5-6 år. Vanens oprindelse var fortrængt og te drikning er nu bare en del af hendes egen personlighed og livsførelse heroppe i det kolde nord, hvor en kop varm the kan være lige så trøstende og kærkommen, som i det varme Afrika hvor opkogning af drikkevandet har en helt anden hensigtsmæssig og livgivende funktion.

Historien er for så vidt slut. Men det der gør den så tankevækkende for mig er, hvad er det for vaner og seancer vi præger vores børn med i vores samfund? Hvad byder vi dem? Hvad er det for ritualer der ligger til grund for deres videre virke i livet? Hvilke input opsnapper de næsten umærkeligt som en naturlig del af deres personlighed.

Jeg tænker på denne fortælling i forhold til mit virke som kursusholder og som bestyrelsesmedlem i Danske Designere. Jeg er fortaler for at dyrke iværksætteriet i os alle. Især i os selvstændige designere der har en trang til at fordybe, forandre og forbedre og meget gerne vil leve af det. Det kræver nytænkning. Opfinderi, mod og en hel del hoppen ud af boksen. Vores opgave er at skabe nyt. Noget som ikke nødvendigvis er genkendeligt i det etablerede. Ikke i første omgang i hvert fald.

Men kan vi se os fri af podningen der lagres i os når vi er bare 5-6 år? Kan vi se os fri af vanens magt og det traditionelles sejren?

Som samfund generelt, opdrager vi vores børn til at tilegne sig viden og færdigheder ud fra hvad der allerede eksisterer. Vi skal helt basic tegne efter eksisterende former og lære os f.eks at skrive bogstaverne som andre gør. Tegne som andre gør. Gengive virkeligheden som vi nu en gang for alle i fællesskab har besluttet os for at den ser ud.

Hvad betyder det for et samfund? Vi anerkender børnene for at tegne noget vi kan se hvad er. Vi roser dem for at synge sange vi også selv kender. Vi opfordrer dem til at læse klassikerne. Og meget af dette er en nødvendighed for et velfungerende samfund, hvor vi har en fælles referencer og fundament. Det giver os en fællesskabs følelse. Giver os en tro på at vi derved afskaffer ensomheden og fordrer fællesskabet.

Ensretning er praktisk og hensigtsmæssigt. Det er fundamentet for en levedygtig sameksistens. Men er det visionært? Er det den evigt gældende sandhed? Vi bevæger os både mentalt og fysisk rundt om kloden om ikke dagligt så ofte nok til at vi bevidst eller ubevidst internationaliserer os mere og mere. På en gang samler verdenens befolkning sig, alt imens vi mister følelsen af de umiddelbare og lokale tilhørsforhold. Vi fjerner os fra vores nærsamfund.

Jeg arbejder med undervisning af selvstændige designere i forskellige sammenhæng og en af mine kæpheste er, at finde ind til den enkeltes kerne af kundskaber, talent og evner, helt specifikt - for derved straks igen med bevidsthed at flytte eller udvide netop dette fokus og udgangspunkt. Forsøger at komme ned bagom den tillærte ensretning, som vi blandt andet gennemgår i vores skoletid og opdragelse til at blive samfundsborgere. Det kan gøres på mange måder.

Jeg er en UNDRER. Jeg har ikke svaret eller løsningen klar, men det holder mig ikke tilbage fra at stille spørgsmålene. Og så alligevel. Jeg tror ét af svarene er at vi som designer skal forelske os i faglig dualisme. Er det et varmtvandsanlæg vi skal forny og forbedre, kunne vi måske med fordel skille en dynamolygte ad - just for fun! Og hvem ved hvad der ville ske med vores danske IT verden, hvis alle IT-ingeniørstuderende tog et år på medicinstudiet - og omvendt.

Al magt til dualismen. Al magt til cross-over faggrænserne imellem.

Det er blandt andet derved vi opfinder og genopfinder for real. Tænker forfra. Bryder normer  og opdaterer os og vores mulige fremtid. Og jeg kan ikke forestille mig et bedre tidspunkt på året end 1. uge i januar, til den lille øvelse.

Og lad os så som samfund starte der hvor vi faktisk gør en virkelig forskel. I børnehaverne og forskolerne. Når børnene er 5-6 år. JA, så lad dem tegne i regnetimen. Spille guitar i dansk, spille bold i engelsk og samtidig i fællesskabets navn, sammen drikke en masse store kopper te - med mælk.

PS. Og husk at tage din børn med på arbejde. Også selvom det er i Botswana. Nå, det er en anden historie!

GODT NYTÅR

Abelone Varming mDD

Tænk en gang…

Hvem og hvad har gjort os så fandens usikre, at vi gør alt hvad der står i vores magt for at stikke af fra vores eget selskab?

Tænk lige engang hvor klog du egentlig er og hvor meget du egentlig ville være i stand til at byde ind med og opnå i verden, hvis du udnyttede dine kompetencer og potentialer fuldt ud. Tænk engang! Orv. Så skulle der ske forandringer og forbedringer og verden og menneskeheden kunne nyde godt at hele dig og dine unikke evner. Kender du den tanke? Hvis bare…! Hvis bare jeg fik én dag mere til projektet. Hvis bare jeg ikke blev forstyrret hele tiden. Hvis bare jeg havde en assistent der kunne tage sig at dit og dat. Hvis bare jeg ikke skulle besvare mails hele tiden. Hvis bare telefonen ikke ringede midt i det hele. Hvis bare telefonen ikke ringede lige nu. Hvis bare telefonen ikke….

Og det er da klart vi oplever frustrationen. At vi mærker at vi ind imellem oplever at vi tvinges ud i at gøre tingene halvt. Nødløsninger og forjagede processer.

Vi mennesker er fra naturen side en højt begavet art, der er super dygtige til at regne den ud, reflektere, bruge vores erfaringer og ændre på vores adfærd ud fra de erfaringer vi har gjort os. Vi kan filosofere. Tænke ud af boksen. Forske. Analysere. Studere. Og vi formår ovenikøbet at kommunikere vores tanker og udveksle overvejelser og refleksioner med hinanden. Vi kan skabe fora med samtaler, debat og meningsudveksling og hvor vi går berigede fra hinandens selskab, hvor 1+1 giver 3.

Alt det kan vi. UNDER DE RIGTIGE FORHOLD! Og de rigtige forhold er: uden forstyrrelse, med plads til fordybelse. Med fysiske rum der er givende for vores individuelle fokuserings behov. Ved at uforstyrret at dyrke samtale med andre tænkende mennesker. At få lov at gøre en tankerække færdig. At efterfølgende vende og dreje den forrige tankerække. At skabe forløb hvor vi arbejder med det samme emne over flere timer, dage eller uger, år! Hvor vi taler med og ikke til hinanden. hvor vi lytter og overvejer, afprøver og lærer af hinanden.

Og hvor langt er vi fra disse optimale mentale forhold, i den virkelig vi, som almindelige moderne bymennesker bosat i skandinavien, har? Et bymenneske med kronisk følelse af for få timer i døgnet. Med mange forskellige aktivitetstyper dagligt på mange forskellige planer på job, i fritid og i familieregi. Med smartphones, computere (-for ikke at nævne både instagram og Facebook!!! sender en venlig hilsen til HKH) Og det er jo ikke bare vores egen tilgang til og brug af devices vi påvirkes af. Jeg påvirkes personligt utroligt meget af mine medmenneskers brug, forbrug (misbrug) af iphones, facebook, nettet, sms. Man tror man sidder i en samtale i tosomhed, og så kommer den lille sorte rektangulære "port" til omverden frem. Enten for lige at tjekke en information. Se om nogen vil i kontakt med vedkommende ( hvilket efterlader mig med en forurettet lillepige i maven, der føler sig utilstrækkelig som selskab). Det er generelt forstyrrende og utrolig dårlig stil. Respektløst for det levende menneskers brug for uforstyrret interaktion.

Og de stunder vi i princippet kunne inddrage til refleksion og tænkning, dem ser vi efterhånden konsekvent blive fyldt op af mere eller mindre kommerciel karakter. Reklame/oplysnings tv i s-toget. Må man ikke sidde og glo ud af vinduet og tænke. NEJ! Folk der går på gaden hører musik, radio eller whatever i høretelefoner. Kan vi ikke finde ud af at bare være og registrere vores omgivelser og tænke en tanke? NÆ NEJ! Færger, venteværelser, stationer alle vores venteområder, fyldes op med FYLD. Hvem er det der tror at vi ikke har brug for tid til tanken. Er det politikerene. reklamebureauerne? Os selv der er ved at være skræmte over vores eget selskab. Hvem og hvad har gjort os så usikre, at vi gør alt hvad der står i vores magt for at stikke af fra os selv og vores eget selskab?

Og hvor blev retten til at vælge af? Jeg kan fravælge at købe magasiner og ugeblad? Jeg kan fravælge TV eller sortere i kanalerne. Jeg kan slukke for min radio osv. Men kan jeg fravælge at tage toget, gå på gaden? Næppe, hvis jeg stadig gerne vil deltage i samfundet og ikke mindst påvirke samfundet og det vil jeg jo. For potentielt set synes jeg det er et fantastisk samfund. Jeg savner bare at vi allesammen tager os sammen og tager os alvorligt og TÆNKER OS OM. Mange beslutninger, løsninger og processer ville være langt bedre, er jeg sikker på, hvis vi samlede vores tankevirksomhed og hjerter og kombinerede, mærkede efter og gav os tid til det. Havde respekt for det at tænke sig om, have ro som en ressource - en nødvendighed - på samfundsniveau. Skal vi havde det som fag i skolen? 3. time tirsdag formiddag: "UFORSTYRRET TÆNKNING".

Nu håber jeg ikke at jeg tog din tid unødigt - at jeg har forstyrret dig for meget? Jeg håber at du tager disse overvejelser med videre på din vej og bruger dem til at vi i fællesskab kan skab en om ikke bedre så mentalt rigere verden. Med fokus på mennesket som en fantastisk nuanceret begavet, berigende filosoferende og givende race, og ikke kun som forbrugere, der skal rammes og påvirkes. Og absolut skal briefes og levere løsningen på samme dag. Tsk tsk tsk - næ tak. Plads til refleksion tak!

Tak for tanken!

Abelone Varming MDD

...Who needs behandlinger hvor fisk spiser den døde hud på tæerne - Vinterferie i Thailand. En lædertaske af de dyre?...

Kære allesammen

Året løber mod sit endeligt. Julen sig nærmer. Og det er på tide at lægge an til julegavepuslespillet. Til andre, jovist, men også til os selv, ikk`? Jeg har fundet på min. Jeg har ikke forceret afklaringen frem. Den kom af sig selv som sendt fra himlen i forgårs, på vej hjem på cyklen. "AT LAVE EN TING AD GANGEN!" Sådan. Nu er det sagt. Ikke mere glorificering af at kunne multitaske. Ikke mere identifisering af mig selv som en konstruktiv og effektiv blæksprutte. Næ nej: Fokus, koncentration, og fokus på AT ARBEJDE MED ÈN TING AD GANGEN.

Ja ja, kan du sige. "Men er det ikke urealistisk og vejen mod bankerot". "Det vil aldrig gå i min arbejdssituation". Er du nu sikker på det? Hvormange gange oplever vi at noget skal gøres om fordi vi kke var fokuserede nok. At vi missede nogle pointer. Kunne have gjort det lidt bedre hvis vi bare ikke lige var blevet forstyrret? Løste noget med halvdelen af vores mentale fokus? Hvormange gange oplever vi ikke fremprovokerede faglige blokeringer, fordi vi sidder og skal løse 4,5,6 ting på en gang? Jeg tror at vi ikke blot giver os selv en gave, ved at TURDE fokusere, jeg tror også at vores omverden vil opleve det, fordi de faktisk i glimt får hele vores fulde uforstyrrede opmærksomhed, både når vi er sammen, men også når vi arbejder for hinanden.

Og jeg er fri til at opdele dagen, ugen, måneden. Så når jeg hele vejen rundt alligevel. Men jeg vil have kontrol over hvor mit mentale fokus er. Og ved god planlægning er det faktisk muligt.

Så nu har jeg uden dårlig samavittighed og med 100% fokus fået sendt dig en UNDRINGSMAIL. Ved en koncentreret indsats og mentalt fokus, kan jeg nu trykke på send og gå videre til næste opgave, som derefter får min opmærksomhed 100% i de næste 3 timer.

Ahhh.... Hvilken Luxus! Who needs behandlinger hvor fisk spiser den døde hud påtæerne. Vinterferie i Thailand. En lædertaske af de dyre. En tur i Imperial. Næ, du. Luxus for mig: at arbejde med èn ting ad gangen!

Glædelig Vinter, jul og årsskifte til Jer alle.

Og kaperer du ikke hele forandringen her og nu eller formår du ikke at omlægge hele din hverdag. Så find en ud af hvad der ville være luxus for dig i din arbejdssituation, og gør allerede idag en lillebitte adfærdsændring, der vil flytte dig en my nærmere DIT mål.

Ahhhh - bare det er en luxusfølelse i sig selv.

Prøv selv engang!

Abelone

Okay. Så tog jeg mig sammen. Men nu har jeg også været igennem alle overvejelserne, blokaderne og de dårlige undskyldninger. Og indtil flere gange vendt tilbage til at det nok alligevel er for sent. Men nu har jeg sgu gjort det!

Jeg har tilmeldt mig OG er påbegyndt en grunduddannelse som voksenunderviser.

Jeg har bakset med de der tanker om at "hvis bare jeg havde taget den uddannelse dengang, så kunne jeg nu...." Men nu gad jeg faktisk ikke høre på mig selv mere. Altså alt den energi og destruerende tankevirksomhed jeg har brugt på den uddannelse jeg IKKE fik taget... Spild af tid. Kunne den ikke bruges på egentlig at tage uddannelsen? Pludselig vendte jeg den rundt og vinklede situationen positivt og opbyggeligt! Hvis jeg tager den nu, så har jeg den faktisk + 2 års erfaring med at bruge den, når jeg er 45. Det er sgu da meget godt!

Jeg har i mange år vejledt, rådgivet, undervist i og prædiket om, til alle Jer andre at I skal følge jeres drømme, udvide jeres horisonter og målrette jeres kompetencer, så de løbede og til sidst kan sammenstykkes til og definere Jeres unikke arbejdsområde. Med et fag fagligt hovedområde fulgt op af de interesseområder, der som unikke sidestykker til hovedfaget giver Jer en HELT unik helhed. Og som gør Jer til unikke designere og evt selvstændige uden konkurrence.

Alt dette har jeg arbejdet med i årevis. Først primært  i forhold til virksomheder og de tilhørende processer i forbíndelse med deres visuelle identitets udvikling.  Og her i de senere år i forhold til designereres efterudddannelse og faglige egenudvikling.

Og nu har jeg så selv kastet mig ud i kampen og indledt et forhold til en parallel uddannelse, der skal supplere og forene mit interessefelt og bringe mig på et højere og mere specifikt uberørt platau der skal underbygge mit fagområde. Bringe mig op på et højere fagligt niveau i forhold til det nicheområde jeg arbejder med og brænder for, og som jeg i fremtiden ønsker at forfine og udvikler til et undervisnings princip, det kombinere fag faglige områder på en både banebrydende og dybt hensigtsmæssige måde. Vi fremtidens designere, kommer i højere og højere grad at fungere som iværksættere at indarbejde erhvervsfaglige områder, til vores designkompetencer og konkurrere på felter og område med vilkår vi ikke har set før!

Det bliver så spændende.

Spænd sikkerhedsselen venner.

For som temaet var, på det opbyggende ledelsesseminar for moderne ledelse og innovation jeg lige har deltaget i, så undgå den opgivende kriseforedom for fremtiden, og tro på at alt bliver godt og måske også endnu bedre, men det er op til os. Så ind i kampen venner. Hvis vi alle gør det vi gør allerbedst og gør det sammen, mon så ikke vi klarer den der fremtid til et 12 tal?

Go vind!

Okay. Jeg skriver det nu, én gang og så lover jeg ikke at nævne ordet mere; nytårsfortsæt. Sådan. Nu er det sagt. Det lyder for mig som en kommerciel kliche, der udelukkende handler om at sælge os medlemsskaber i træningscentre og slankeprodukter. Så lad det nu ligge, det er ikke der jeg vil hen.

MEEEEN, det er både helt okay, lødigt og sundt at se fremad og opdatere dine visioner for dig og din karriere. Det er faktisk livsvigtigt at justere ind så du realistisk kan nærme dig dine mål.

En opgradering af dit liv, er det små detaljerede forbedringer af dagligdagen eller nogle af de helt store rokeringer, som kun opstår 2-3 gange i livet du skal igang med?

Om det er selvforskyldte målrettede valg eller spontant opståede muligheder og vilkår der rammer dig, så vil 2012 betyde forandringer. Er du klar til at tage styring mod selvvalgte mål? Eller vil du åbne op for de muligheder der måske vil åbenbarer sig og så springe på?

Hvis du nu helt selv skulle vælge, fra alle hylder, hvad vil du så håbe sker i 2012? Lad os indkredse lidt og i første omgang holde os til karriere, job situationen.

1.
Prøv at skrive det ned på et stykke papir. Put din besvarelse ned i en konvulut. Lad den være åben! Læg den et sted som du ved at du vil kunne finde om et års tid. Evt i et smykkeskrin, en sokkeskuffe, eller lignende.

2.
Tænk så efter indenfor de næste par dage om du virkelig mener det. Tænk på konsekvenserne af det ønske. Realiseringen af det ønske og den drøm, hvad vil det betyde? Hvad vil du sige goddag til og hvad vil du skulle forlade?

3.
Hvis du vil justere ønsket ind så har du frit lejde indenfor 3 dage fra idag!  

4.
Prøv så at lav dig en liste eller 2 over der der skal til for at dit ønske opfyldes. Og så slip den. Læg den evt ned i kuverten.

Nu kan alt dette definerings arbejde du har gjort ligge og ulme i dine fysiske og mentale gemmer.

Og lur mig om du ikke allerede bare ved denne lille navlepillende øvelser er kommet nærmere dit mål for 2012 og for din fremtid!

Go for it!

Og så lad os tales ved om et år for at gøre status. Så vil du og jeg være et nyt sted og klar til nye mål. Jeg tror aldrig man bliver helt fri for drømmen om udvikling. Og det sunde vil være at indse at fremtidsdrømme ikke kun behøver at være stigende omfang, hastighed og avancement for at være stigende i vækst.

Jeg mener alt er vækst. Man kan foreksempel arbejde mere og mere og vækste i arbejdstid eller man kan arbejde mindre og mindre, men mere effektivt og vækste i fritid.

Hvad vælger du?

Go vækst i 2012

Nu kommer som lovet svaret på spørgsmålet "Hvordan tjener jeg penge, som nyuddannet designer?"

Og I andre kan også godt se med, for der er flere eviggyldige aspekter her som vi alle kan have gavn af at få genopfrisket og implementerer i vores virke. For det første vil jeg gerne udvide begrebet at blive en succes. For ja, en del af det er at tjene penge, men der er flere aspekter som jeg synes er vigtige.
 

Den Korte version:

SVAR: Sælg din vare!

Den lidt længere version:

SVAR:

1. Definer dig selv som designer. Hvad er din vare? Bliv klar på hvad du gør bedst. Bliv ekspert på dit område.

2. Opsøg kontakter indenfor brugere af din vare/services/design.

3. Formidl din kunne og kundskaber. Skab opmærksomhed omkring dig og dit arbejde.

4. Afstem din forretning, med din personlighed og formåen.

5. Afstem din arbejdsmetode og din virksomhedskultur, med dine rammer og set-ups. Partnere, selvstændig, ansat, iværksætter, tegnestuefællesskab?

6. Udvid dit netværk til at inkludere kolleger, konkurrenter, kunder og rådgivere. Skaf dig evt en succesfuld mentor.

7. Formidl dine produkter/services så dem der har brug for præcis det du tilbyder, ikke er i tvivl om hvor de finder dig.

8. Husk at sende en regning!

Der er mange flere punkter på denne liste, som jeg har lyst til at gå mere i dybden med i det nye år.

Den lange version:

Tag et intensiv kursus i netop dette. 5 eller 10 dage hvor du definerer hvor du er, hvor du gerne vil hen, og hvordan du kommer der.

INDTIL VIDERE: RIGTIG GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE

Vi høres ved i det nye år!

Hilsen Abelone

Jeg har lige holdt et foredrag i foreningen danske designere. Jeg blev stillet 4 spørgsmål forinden, som jeg skulle besvare i foredraget. Det ene var: Hvordan tjener man penge som designer? Få svaret i nyhedsbrevet UNDRINGSMAIL NO. 12.

Jeg røg i min egen helt personlige yndlings farvorit fælde. Min gamle kending. Mit eget velmenende benspænd, konstrueret over et fundament at ambitioner, overmod, impulsiv høj motivering, hensigtserklæringer, en livlig fantasi, et godt hjerte, og en anelse naivitet over hvormeget man kan nå på en dag.

Jeg har sat mig for mange ting for på en gang. Og så er det jo at jeg udemærket godt ved hvad der sker:

ABSOLUT INGENTING!

Jeg har undervist over dette tema. Jeg har holdt foredrag over dette tema. Jeg har igen og igen udpenslet på bedste pædagogiske vis, med visuelle og verbale lignelser, over dette tema - og hvad sker der! Jeg hopper selv med begge ben lige ned i fælden.

OKAY. Ro på. Værre er det jo ikke. Det gode er at jeg udemærket er klar over hvordan jeg kommer fri af fælden igen! Og endnu vigtigere, jeg stoppede op og opdagede at jeg overhovedet var røget i!  Og det er en vigtig pointe, når man nu er klar over, at anerkendelse må komme før handling.

Og hvad er det så der skete, og hvad ligge bag? Hvorfor røg jeg ud i "jeg kunne jo også..." og listeskrivning med fantastiske fremtidige projekter og ideer?. Jeg er nød til at summe over det, for at forstå det. Og denne summen og klarhed vil hjælpe mig til at jeg opdage mit "fald" lidt hurtigere næste gang. Og måske før jeg når at falde i.

For hvad gør det for mig med for mange luftkastel-planer på en gang? Jeg bliver utilfreds over alt det der ikke bliver til noget. Jeg dræner min energi med inaktivitet. Når jeg mister fokus mister jeg muligheden for at kunne handle målrettet og derved opnår jeg ingen resultater.

Jeg er nød til i svære tider, når jeg udfordres på et område, at tage mig selv i hånden og lukke mig inde på et mentalt hotelværelse i et par dage og få løst udfordringerne. Jeg er nød til at blive lukket inde uden adspredelse, for at komme til bunds og for efterfølgende at kunne præsentere en brugbar løsning.

Den der med  "jeg kunne jo også..." kan være dræbende for resultater. Den gøder bare listeskrivningerne, spredning af fokus, utilfredshed med egne (manglende?) handlinger, forvirring. Og overspringshandlinger, som jeg tidligere har nævnt kan være til det gode, men helt klart også til det onde, hvis de på sigt sårer arbejdsglæden og selvsikkerheden i forhold til egen arbejdsindsats.

Så nu har jeg grebet i egen arm (!) og sat mig stolen for døren, smidt livrem og seler, set mig selv i øjnene og helt angstprovokerende skrevet mig en liste med kun et punkt på for idag! Og ved du hvad. Jeg tror faktisk at jeg kan strege det ud kl 16.30! Med god samvittighed og stolthed - jeg kan vide mig sikker på at det blive gjort.

Ahhhh

Sådan der. Der er faktisk ikke så svært når bare man ved hvordan man gør.

Hvilken fælde er din farvoritfælde? Ved hvornår du ryger i? - og ved du hvordan du kommer op igen?

Abelone