UNDRINGSMAIL NO 01-13

Tænk en gang…

Hvem og hvad har gjort os så fandens usikre, at vi gør alt hvad der står i vores magt for at stikke af fra vores eget selskab?

Tænk lige engang hvor klog du egentlig er og hvor meget du egentlig ville være i stand til at byde ind med og opnå i verden, hvis du udnyttede dine kompetencer og potentialer fuldt ud. Tænk engang! Orv. Så skulle der ske forandringer og forbedringer og verden og menneskeheden kunne nyde godt at hele dig og dine unikke evner. Kender du den tanke? Hvis bare…! Hvis bare jeg fik én dag mere til projektet. Hvis bare jeg ikke blev forstyrret hele tiden. Hvis bare jeg havde en assistent der kunne tage sig at dit og dat. Hvis bare jeg ikke skulle besvare mails hele tiden. Hvis bare telefonen ikke ringede midt i det hele. Hvis bare telefonen ikke ringede lige nu. Hvis bare telefonen ikke….

Og det er da klart vi oplever frustrationen. At vi mærker at vi ind imellem oplever at vi tvinges ud i at gøre tingene halvt. Nødløsninger og forjagede processer.

Vi mennesker er fra naturen side en højt begavet art, der er super dygtige til at regne den ud, reflektere, bruge vores erfaringer og ændre på vores adfærd ud fra de erfaringer vi har gjort os. Vi kan filosofere. Tænke ud af boksen. Forske. Analysere. Studere. Og vi formår ovenikøbet at kommunikere vores tanker og udveksle overvejelser og refleksioner med hinanden. Vi kan skabe fora med samtaler, debat og meningsudveksling og hvor vi går berigede fra hinandens selskab, hvor 1+1 giver 3.

Alt det kan vi. UNDER DE RIGTIGE FORHOLD! Og de rigtige forhold er: uden forstyrrelse, med plads til fordybelse. Med fysiske rum der er givende for vores individuelle fokuserings behov. Ved at uforstyrret at dyrke samtale med andre tænkende mennesker. At få lov at gøre en tankerække færdig. At efterfølgende vende og dreje den forrige tankerække. At skabe forløb hvor vi arbejder med det samme emne over flere timer, dage eller uger, år! Hvor vi taler med og ikke til hinanden. hvor vi lytter og overvejer, afprøver og lærer af hinanden.

Og hvor langt er vi fra disse optimale mentale forhold, i den virkelig vi, som almindelige moderne bymennesker bosat i skandinavien, har? Et bymenneske med kronisk følelse af for få timer i døgnet. Med mange forskellige aktivitetstyper dagligt på mange forskellige planer på job, i fritid og i familieregi. Med smartphones, computere (-for ikke at nævne både instagram og Facebook!!! sender en venlig hilsen til HKH) Og det er jo ikke bare vores egen tilgang til og brug af devices vi påvirkes af. Jeg påvirkes personligt utroligt meget af mine medmenneskers brug, forbrug (misbrug) af iphones, facebook, nettet, sms. Man tror man sidder i en samtale i tosomhed, og så kommer den lille sorte rektangulære "port" til omverden frem. Enten for lige at tjekke en information. Se om nogen vil i kontakt med vedkommende ( hvilket efterlader mig med en forurettet lillepige i maven, der føler sig utilstrækkelig som selskab). Det er generelt forstyrrende og utrolig dårlig stil. Respektløst for det levende menneskers brug for uforstyrret interaktion.

Og de stunder vi i princippet kunne inddrage til refleksion og tænkning, dem ser vi efterhånden konsekvent blive fyldt op af mere eller mindre kommerciel karakter. Reklame/oplysnings tv i s-toget. Må man ikke sidde og glo ud af vinduet og tænke. NEJ! Folk der går på gaden hører musik, radio eller whatever i høretelefoner. Kan vi ikke finde ud af at bare være og registrere vores omgivelser og tænke en tanke? NÆ NEJ! Færger, venteværelser, stationer alle vores venteområder, fyldes op med FYLD. Hvem er det der tror at vi ikke har brug for tid til tanken. Er det politikerene. reklamebureauerne? Os selv der er ved at være skræmte over vores eget selskab. Hvem og hvad har gjort os så usikre, at vi gør alt hvad der står i vores magt for at stikke af fra os selv og vores eget selskab?

Og hvor blev retten til at vælge af? Jeg kan fravælge at købe magasiner og ugeblad? Jeg kan fravælge TV eller sortere i kanalerne. Jeg kan slukke for min radio osv. Men kan jeg fravælge at tage toget, gå på gaden? Næppe, hvis jeg stadig gerne vil deltage i samfundet og ikke mindst påvirke samfundet og det vil jeg jo. For potentielt set synes jeg det er et fantastisk samfund. Jeg savner bare at vi allesammen tager os sammen og tager os alvorligt og TÆNKER OS OM. Mange beslutninger, løsninger og processer ville være langt bedre, er jeg sikker på, hvis vi samlede vores tankevirksomhed og hjerter og kombinerede, mærkede efter og gav os tid til det. Havde respekt for det at tænke sig om, have ro som en ressource - en nødvendighed - på samfundsniveau. Skal vi havde det som fag i skolen? 3. time tirsdag formiddag: "UFORSTYRRET TÆNKNING".

Nu håber jeg ikke at jeg tog din tid unødigt - at jeg har forstyrret dig for meget? Jeg håber at du tager disse overvejelser med videre på din vej og bruger dem til at vi i fællesskab kan skab en om ikke bedre så mentalt rigere verden. Med fokus på mennesket som en fantastisk nuanceret begavet, berigende filosoferende og givende race, og ikke kun som forbrugere, der skal rammes og påvirkes. Og absolut skal briefes og levere løsningen på samme dag. Tsk tsk tsk - næ tak. Plads til refleksion tak!

Tak for tanken!

Abelone Varming MDD