UNDRINGSMAIL NO. 05.2011

Highlight: 

Problemløsning kan tvinges frem på kommando via de rigtige værktøjer, men nogle gange er vi så heldige at noget bare kommer til os. 
Jeg prøvede det i nat. Det var sgu a great moment of insight.

Issue date: 
TEMA: ARBEJDSTID FOR SELVSTÆNDIGE
Issue content: 

Jeg vågnede i nat kl 03. Fuldstændig piv vågen. Troede det var dag. Havde en krystalklar og skarp tanke. En veldefineret Ide stod soleklar i min bevidsthed. Der var en åben kanal til et højere sted og alting faldt på plads omkring denne her ide og dette koncept. Jeg følte at noget kom til mig et sted fra. Det var en på en gang religiøs og fri oplevelse og jeg følte mig beriget og taknemmelig. Jeg lod tankerne, billederne, overvejelserne og løsningerne lande ind på plads mit hoved en times tid. Turde ikke komme til at bryde den linde strøm af indkommende universel information. Efter en times tid tog jeg andægtigt pen og papir frem. Skrev ned, noterede, lavede strategi. Den var fuldendt. Ingen huller, ingen mangler. Det svarede til måneders intens arbejdsindsats der pludselig stod nedfældet  på 5 lidt krøllede A4 sider. Kl 05 lagde jeg mig til at hvile igen og forsvandt ind i intetheden - mæt, tom og tilfreds.

 

Kl 07 næste morgen var jeg totalt tom i hovedet. Kviede mig ved at skimme papirerne fra nattens "arbejdsindsats" igennem. Var et øjeblik bange for at det jeg havde tænkt og nedskrevet, ikke kunne klare en genlæsning af et vågent udsovet menneske. Eller at jeg bare ikke forstod det fantastiske ved hele tanken, projektet og planen.

 

Men den holdt stadigvæk. Det var stadigvæk fantastisk. Ideen holder. Jeg er glad. Det var sgu a great moment of insight.

 

Og som selvstændig er arbejdstiden jo hele tiden, alle timer, hele livet. Nat og dag. Problemløsning kan tvinges frem på kommando via de rigtige værktøjer, men nogle gange er vi så heldige at noget bare kommer til os. Og så er det man som selvstændig må gribe momentet og så blev to timer i solopgangen til meget intens og produktiv arbejdstid, som ingen kunne have forudset eller planlagt komme.

 

Som selvstændig kan jeg stå lidt måbende overfor debatten om de ekstra ugentlig 12 minutter. Det er ikke vores verden. Bliver det aldrig. Tid for os er en sekundær faktor. Det handler om produktivitet. Intensitet. Og det kan tage 10 timer eller 10 minutter at få hul på at løse to stort set identiske opgaver. I nat tog det 2 timer. Nu skal jeg så bruge ugevis på at implementere og udvikle og iværksætte osv osv. Men skelettet er der. Ude af skabet!

 

Hvad det var som kom til mig, vil åbenbare sig some day - out there...

 

Abelone