UNDRINGSMAIL NO. 01.2011
"Pludselig bliver dine store, visionære og ambitiøse mål, som du måske oven i købet har opfattet som over-ambitiøse mål, pludselig bliver de realiserbare og du står med et håndterbart og brugbart værktøj og blod på tanden til faktisk at gå efter drømmen! Det er Fantastisk!"
NYHED: Der er tips for designundrere under Aktuelle TIPS på designundring.dk.
Tjek det ud!
Fremtiden er så besnærende. Den består jo også af alt det vi endnu ikke kender!
Jeg elsker 1. januar. Det giver mig enormt mod og energi at tænke på alt det, der ligger derude og venter på os. Al den tid og alle de ressourcer. Andres og mine egne. Hvis vi vil.
Et helt uberørt år og 365 åbne kalenderdage. Kalenderen sitrer forventningsfuldt og byder på løfter om ny energi, nye mål, nye oplevelser, bekendtskaber, udfordringer og alt det, vi ikke ved noget om! Endnu! Opløftende og skræmmende. For har vi rykket alt det vi vil om et år. Når året er gået, kan vi så se os tilbage og være stolte og tilfredse!
Jeg plejer lige i de første dage af januar at lave lister. Lister over det, jeg gerne vil. Lister over det, jeg også nok bør. Lister over alle de ting der nu skal på banen. Lister over does and donts.
Men at lave en liste gør det ikke i sig selv. Lister er fine til at få sorteret tankerne. Danne sig overblik. Ved at nedfælde og visualisere mine tanker tager jeg tit første skridt til egentlig udførelse og realisering. Jeg kan pludselig se på konkret formulerede emner, som før har været halvdiffuse tanker. Jeg tager pludselig flere sanser i brug og er derved måske nærmere målet?
På alle 100 X BEDRE kurserne i DESIGNUNDRING, om det så er for designerspirer, selvstændige eller designskoleansøgere, lærer du at sætte sig mål og indfri dem. Det er helt essentielt at kunne! Og det er ikke kun for designere.
Når det drejer sig om at sætte mål og indfri dem, vel at mærke, har jeg udviklet nogle systemer, der på meget enkel vis kan hjælpe dig med at forstå HVAD du vil. HVORFOR du vil det. HVORNÅR du skal hvad, og HVORDAN du opnår dine opdaterede beskrevne mål.
Jeg har ofte i undervisningssammenhæng oplevet hvordan store, visionære og ambitiøse mål, som en studerende måske tidligere oven i købet har opfattet som overambitiøse mål, pludselig bliver realiserbare. Og set hvordan personen helt konkret og afklaret står med håndterbare og brugbare værktøjer + blod på tanden til faktisk at gå efter drømmen!
Det er lykkeligt.
Jeg håber, at 2011 bliver året, hvor rigtig mange af os får indfriet mange mål og får arbejdet mod at gøre vores fælles verden både smukkere og bedre.
Rigtig godt nytår
Abelone
- Login to post comments
You are missing some Flash content that should appear here! Perhaps your browser cannot display it, or maybe it did not initialize correctly.
You are missing some Flash content that should appear here! Perhaps your browser cannot display it, or maybe it did not initialize correctly.