Hvad får du ud af det?

Du lærer ikke at tegne på dette kursus.

Det forventer jeg, at du allerede har styr på eller er ved at lære andre steder.

Kurset her har fokus på de mentale, kommunikative og konceptuelle dele af designudvikling - og allermest dig som designer. Men jeg vil selvfølgelig gennemgå masser af CASE-stories, der vil give dig indblik i alle de essentielle processer i designudvikling. Vi taler koncept, formgivning og identitsprogrammer, så du får styr på,  hvad der er hvad. Det er vigtig viden, når du søger om optagelse på Danmarks Designskole.

På kurset vil du lære andre designskoleansøgere at kende  og få udbytte af deres erfaringer og oplevelser. I vil kunne dele drømme og bekymringer for fremtiden. 

På kurset arbejder vi både hele holdet sammen men også enkelt- og parvis om opgaver, der giver jer indsigt i det at blive 100 X BEDRE DESIGNSKOLEANSØGERE OG 100 X BEDRE DESIGNERE.

Vi ser nærmere på mennesket. Du lærer at forstå, hvordan du skaber optimale rammer for dig og dit arbejds/studie liv. Hvordan bruger du dig og din tid bedst. Hvad er rigtigst for dig at dyrke og forfine. Hvad skal du lægge på hylden. I hvilke sammenhænge skal du bede om hjælp udefra, og hvornår skal du holde al indblanding væk. Hvornår er du dit unikke dig. Og hvornår har du brug for et team. 

Vi definerer gruppens forskelligheder og laver eksempler på optimale team sammensætninger. Målet for kurset, er selvfølgelig, at du finder ud af, hvor du er stærkest, og hvor dine talenter og dit fokus skal ligge. Det hjælper jeg dig med at opdage og forstå, så du kan påbegynde en lykkelig og succesfuld fremtid inden for design.

Jeg kan ikke love dig, at du bliver optaget på designskolen, men jeg kan love dig, at dette kursus gør dig i stand til at rette fokus mod dig som potentiel designer, og hvordan du bedst udnytter dit talent, - især i forhold til en målrettet optagelse på DKDS - og ikke mindst en efterfølgende lykkelig karriere.

Du vil blive klar over hvad, uddannelsen og faget egentlig handler om, så du kan målrette dine handlinger og uddannelse og få succes, både personligt og fagligt.

 

  • Hvad betyder begreberne identitetsprogram, branding og koncept?
  • Hvad er egentlig forskellen på kunst, dekoration og design. 
  • Hvordan kan man leve af at synes noget om andres virksomheder?
  • Er blå rigtigere end gul?
  • I hvilke af designudviklingens faser er du stærkest? Spandet er altså vidt: økonomi, koncept, virksomhedsopbygning, tekst, visualisering, IT, teknik, rentegning,kundekontakt, internationale tendenser.
  • Hvordan præsenterer og formidler du dit design og dig selv, så du bliver set, hørt og forstået. 
  • Hvordan skaber du dit eget super-netværk?
  • Hvordan lærer du at værdsætte og bruge de kvalifikationer, du har, optimalt? 
  • Og hvad skal du tillære dig for at begå dig endnu bedre i faget?
  • Skal man kunne tegne for at kunne designe? Og kan man designe, hvis man kan tegne?
  • Hvem skal du teame op med under din uddannelse - og bagefter - for at få det største udbytte af dit talent?
  • Hvad skal være dit næste træk i dit uddannelses forløb?

 

You are missing some Flash content that should appear here! Perhaps your browser cannot display it, or maybe it did not initialize correctly.