100 × bedre designskoleansøger

Kurset 100 X BEDRE DESIGNSKOLEANSØGER er en målrettet karrieresti for dig, der drømmer om at blive optaget på Danmarks Designskole/ Visuel Kommunikation eller Designskolen i Kolding/ Visuel Kommunikation. For dig der ønsker en intensiv indsprøjtning i forbindelse med optagelsesansøgning.

Nu har du mulighed for at handle aktivt og målrettet og begynde at indfri din fremtidsdrøm. Tilmeld dig dette kursus med fokus på lige netop din situation og dit behov.

På de kurser, jeg har målrettet og udviklet for designskoleansøgere, påbegynder vi en rejse, som skal stornydes undervejs, men hvis hovedmål er en optagelse på en designskole, eller et praktik ophold på en udvalgt tegnestue. Det er ikke for sjov det her. 

Det er kompetencegivende kurser, der ikke retter fokus på tegnekundskaber og lysten til at formgive, men som klargører hvad der binder designudviklingsarbejdet sammen.

I min undervisning folder jeg designfaget ud. Gennem casestories fra den faglige virkelighed, skræller jeg lag af og gennemgår detaljeret de forskellige designfaser. 

Vi forholder os til design som et begreb, der i virkelighedens verden handler dels om æstetik og fælles visuel glæde, dels også om benhård forretning og sorte tal på bundlinien. 

 

 

 

You are missing some Flash content that should appear here! Perhaps your browser cannot display it, or maybe it did not initialize correctly.